Kronisk rejsefeber | Antologi | Språk: Dansk
FBAC4895-B52C-4E03-B099-A6A8F8B8017B Created with sketchtool. 706D6907-81E1-46A2-B8F9-7B702A1EF2C7 Created with sketchtool. 6A870209-E7F5-44F5-A66F-09E20C85A0DC Created with sketchtool. 0BB04D6C-A9AB-4913-BF4F-5A23954E68E1 Created with sketchtool. 501E26C7-66C1-4DAA-B740-6CFAF55A1B39 Created with sketchtool. C105F7D3-D5EE-43C9-9EE8-05CC42B296D4 Created with sketchtool. D94689D8-7CBB-41C8-AC06-F79D81FF82D5 Created with sketchtool. DA4C7ED9-2512-4D52-94F0-92800F2A6E04 Created with sketchtool. 42E133FD-828F-4CF4-A0BF-560014487A57 Created with sketchtool. F52D9745-4BFD-4506-BEEF-630FD09EF2D9 Created with sketchtool.
Språk: Dansk
Fjernlager
Varen er på fjernlager, leveringstiden er 4-6 hverdager. Mere info

Frakt 25,00 - Bring - Hentes på Posten.

NOK 807,00
eksklusiv MVA 645,60
Totalt inkl. frakt 832,00
De Berejstes Klub er for landets mest rejselystne, erfarne og passionerede rejsende. Kriterierne for at blive medlem er skrappe, og mange af de 1.200 berejste, som er blevet optaget, siden klubben blev stiftet i 1996, opfatter det at være berejst som en bevidst livsstil og har en iboende udlængsel, der involverer andet og mere end bare det at dase ved en pool på en charterferie. Denne bog udkommer i 25-året for grundlæggelsen af De Berejstes Klub og indeholder et udvalg af de allerbedste rejsehistorier, der er blevet fortalt i klubben. ”Kronisk rejsefeber” er fyldt med et halvt hundrede og to rejseeventyr fra alle syv kontinenter og fortalt af berejste med noget på hjerte. Man mærker rejseglæden og ønsket hos de berejste fortællere om at skabe en større forståelse for vores omverden, udvide læsernes horisont og udstyre dem med et større udsyn. For rejseberetningerne består af autentiske skildringer, der er forskellige fra de stereotype forestillinger, medierne ofte er med til at tegne. Fortællingerne i ”Kronisk rejsefeber” giver således unikke perspektiver, der kan udvide ens horisont, og de indeholder hver især et personligt budskab. Bogen er struktureret som spring fra kontinent til kontinent, fra et land til det næste, fra en rejseform til en anden, så man som læser kommer hele verden rundt og hele tiden møder noget nyt og overraskende. Sammen med hver rejseskildring er der citater fra rejselitteraturens eller rejsejournalistikkens verden, såkaldte epigrafer, som sætter en stemning og ofte er fra samme område eller fra en lignende situation som den tekst, epigraferne står sammen med. På denne vis trækkes der tråde til de rejsende, der har været før – eller i nogle tilfælde efter – de berejste fortællere, og epigraferne indrammer og sætter fortællingerne i perspektiv. Søger du inspiration til din næste rejse, eller vil du gerne drømme dig væk hjemme på sofaen med beretninger fra nær og fjern, der smitter med rejsefeber, er denne bog en perfekt indgang til rejselitteraturens og de berejstes verden. Sagt om serien ”Kronisk rejsefeber”:

“Fremragende samling af rejsefortællinger. For alle der elsker at rejse, læse om rejser eller de, der søger inspiration til nye rejser. Uanset om man er til rejser hjemme fra sofaen eller til større eller mindre eventyr, så er bogen til stor glæde og inspiration.”– Anne Birgitte Langkilde Hundahl i en lektørudtalelse fra Dansk Bibliotekscenter (DBC).
“Det er en fantastisk tour de force i dansk rejseliv gennem 25 år. En tidsepoke hvor verden åbnede op og gjorde det muligt at rejse ud langt fra alfarvej – også for almindelige folk. Som sådan bliver man oprigtigt glad af at læse bogen, som i sig selv er en påmindelse om, at kloden er forunderlig (især i en tid, hvor man ikke kan komme så meget rundt i verden), og at mødet mellem mennesker på rejsen er en form for dialog, som rummer fantastiske øjeblikke. At bogen får fastholdt disse historier er en fantastisk bedrift og vidner om et fint redaktionelt arbejde med en fin forståelse af rejselivets grundfortælling … En af årets bedste bogudgivelser i genren. En bog som mange vil finde stor fornøjelse i at læse, og som i fremtiden uden tvivl vil være et referencepunkt for mange danske rejsende med de store eventyr i blodet.” – Bugge Holm Hansen i magasinet Luksus.land

“Den nye rejsebibel. Fuld af fascinerende fortællinger fra de mest berejste mennesker i landet … ‘Kronisk rejsefeber’ udvider virkelig min verden med dens betagende beretninger. Historierne er korte, lette at gå til og giver mig i den grad rejsefeber … En rigtig god og flot rejsebog, som helt sikkert har givet mig inspiration og stof til de mange rejsedrømme.” – Joan Juanita Andersen i rejsemagasinet Rejsrejsrejs.dk
Første bog i serien blev i 2021 tildelt prisen som "Årets rejsefortælling" af Bogforum og NAFF Book Award – Nordic Adventure Film Festival. Denne bog kan dog læses uafhængigt af den første.