Magda. Må jeg få mit gulvtæppe med hjem til mor? | Anne Sofie Hammer | Språk: Dansk
FBAC4895-B52C-4E03-B099-A6A8F8B8017B Created with sketchtool. 706D6907-81E1-46A2-B8F9-7B702A1EF2C7 Created with sketchtool. 6A870209-E7F5-44F5-A66F-09E20C85A0DC Created with sketchtool. 0BB04D6C-A9AB-4913-BF4F-5A23954E68E1 Created with sketchtool. 501E26C7-66C1-4DAA-B740-6CFAF55A1B39 Created with sketchtool. C105F7D3-D5EE-43C9-9EE8-05CC42B296D4 Created with sketchtool. D94689D8-7CBB-41C8-AC06-F79D81FF82D5 Created with sketchtool. DA4C7ED9-2512-4D52-94F0-92800F2A6E04 Created with sketchtool. 42E133FD-828F-4CF4-A0BF-560014487A57 Created with sketchtool. F52D9745-4BFD-4506-BEEF-630FD09EF2D9 Created with sketchtool.
Språk: Dansk
Fjernlager
Varen er på fjernlager, leveringstiden er 4-6 hverdager. Mere info

Frakt 75,00 - Bring - Hentes på Posten.

Se alle alternativer
Bring - Hentes på Posten75,00
Bring - Fleksibel hjemlevering - Levering til døren (om kvelden i større byer)199,00
NOK 240,00
eksklusiv MVA 192,00
Totalt inkl. frakt 315,00
Når man som Magda bor skiftevis hos mor og hos far, er fredag den helt store pakkedag. Hun skal huske at have regntøj og gummistøvler i tasken. Og ekstra strømper og cykelhjelm og bamser. Men hvorfor stoppe der, når nu fars spegepølse smager meget bedre, end den mor og Anders køber? Og når man nemt kommer til at savne det bløde gulvtæppe under fødderne hjemme hos mor.

Viljestærke Magda er tilbage og forsøger som altid at kile sin indflydelse ind i sprækken mellem ugerne hos far og ugerne hos mor. Lige der, hvor der gør en lille smule ondt - men også der, hvor man alligevel ikke kan lade være med at trække på smilebåndet.

For hvor går fars grænse? Går den ved badedyrene? Ved spegepølsen? Eller ved de små magneter fra køleskabet? Og hvad siger mor, når hun åbner tasken og finder fars fjernbetjening og en stak tegnepapir og et postkort fra farmor?

Må jeg få mit gulvtæppe med hjem til mor? er den fjerde bog i serien om Magda. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Pressen skriver:

»Endnu en skøn billedbog om den charmerende Magda, der rigtigt forstår at snøre mor og far [...] Sira Stampes skønne og farverige illustrationer af den moderne familie går godt i tråd med bogens handling […] Feel-good-billedbog af høj kvalitet, akkurat så charmerende og skæg, som de øvrige bøger i serien. Anbefales indkøbt til enhver billedbogssamling.« 
– Signe Rugtved Andersen, Lektør 

»I dag skal delemødre, delefædre og delebørn være omstillingsparate, også i børnebøgerne […] Sådan er det denne gang i Anne Sofie Hammers herlige serie om Magda fra børnehaven, der forsøger at få de to verdener til at overlappe bedst muligt […] Forfatteren har et godt øje for det lille spil i en opbrudt familie, der kan blive grimt. Især når børn bliver mellemled.«
***** – Steffen Larsen, Politiken 

»Bogen har fokus på livet som skilsmissebarn og forældrenes koordinering i forbindelse med den ugentlige skifte- og pakkedag. Det er et alvorligt emne, som behandles med humor. Illustrationerne er søde og viser genkendelige situationer fra børns hverdag. Bogen er god til at tale om livet som skilsmissebarn.« 
– rosanneanbefaler 

»Min søn på tre kan bare ikke få nok af Magda, og min datter på seks skraldgriner også med […] Forfatteren skaber på hver eneste side situationer, man kan genkende sig selv i som børnefamilie, og det er rigtig sjovt, for Magda er lynskarp og hudløst ærlig og skaber subtilt sprækker ind til de voksne tankemønstre og spil mellem forældrene, der så hurtigt kan skabe konflikter […] det er bøger, barnet vender tilbage til igen og igen, og jeg håber på, at der kommer mange flere bøger om skønne Magda.«
–  Morsø Folkeblad

»Jeg falder for hendes evne til at skrive en troværdig og virkelighedsnær dialog, der ikke bliver pladderpædagogisk eller overbærende. Det gider børn ikke høre på. De vil grine og lege med, når hele Magdas taske pakkes ud i børnehaven, så den kan bruges i legen.«
- Janus Neumann, Bogbotten