Debil tur-retur | Sabina Erbillor | Språk: Dansk

Debil tur-retur er en uimodståelig sjov og velturneret debutroman. Om Eskild, der er supercyklist og verdensmand – men en presset verdensmand.

Eskild er 24 og bor hos sin mor, Else Johansson. Eskilds far er død. Muligvis i forbindelse med en form for fødselspsykose. Else Johansson er af en anden opfattelse. Eskild arbejder i Matas. Eskilds søster Helene er blevet forladt af sin kæreste og er flyttet hjem igen. Hun gør krav på empati og på at få sit gamle værelse tilbage. Eskilds kæreste Pernille tvinger ham til at se på lejligheder. Hun vil flytte sammen, men Eskild vil egentlig helst slå op. Bedstevennen Boris fester og scorer piger – og introducerer Eskild til smukke og uopnåelige Anne.

Løsningen synes at ligge i en kanotur til Norge. Boris, Kommando Torben, Pernille, Eskild og uopnåelige Anne drager af sted.


Pressen skriver:

»Forfatterdebutant Sabina Erbillor har skrevet en absurd-humoristisk historie om en ung mand med et snørklet sind, og det er sjov læsning […] en sproglig energiudladning med iltre mundhuggerier og morsomme detaljer allerede fra første side, hvor forfatteren lader hovedpersonen vågne op med smagen af Haiti i sin mund efter en erotisk drøm om Jørgen Leth.«
– Line Rasmussen, Børsen

»Hvis man skal debutere skønlitterært, skal det være som Sabina Erbillor med Debil tur-retur (Samleren). Hun […] skriver, så det slår gnister i småbitte korte, stramme, urovækkende sætninger, som ingen mellemregninger overlader til fantasien.«
FFFFF – Femina

»Sabina Erbillor debuterer godt med en roman om ungdommelig usikkerhed, smerte, optimisme og håb trods alt. […] At læse en debuterende forfatter, der allerede kan så meget, er under alle omstændigheder en lovende fornøjelse. Skriv endelig videre, Sabina!«
**** – Søren Kassebeer, Berlingske

»Med sin debutroman giver Sabina Erbillor (født 1991) stemme til en ung mand i en sitcom-agtig prosastil […]«
*** – Lilian Munk Rösing, Politiken

»23-årige Sabina Erbillor er gennemført grotesk i sin stilsikre debutroman, hvor dialogerne sprudler, og ondskaben er syrligt veloplagt. «
*** – Frank Sebastian Hansen, Ekstrabladet