Lucky Luke: Ma Dalton – et Lucky Luke-pletskud af Morris & Goscinny | René Goscinny | Språk: Dansk
FBAC4895-B52C-4E03-B099-A6A8F8B8017B Created with sketchtool. 706D6907-81E1-46A2-B8F9-7B702A1EF2C7 Created with sketchtool. 6A870209-E7F5-44F5-A66F-09E20C85A0DC Created with sketchtool. 0BB04D6C-A9AB-4913-BF4F-5A23954E68E1 Created with sketchtool. 501E26C7-66C1-4DAA-B740-6CFAF55A1B39 Created with sketchtool. C105F7D3-D5EE-43C9-9EE8-05CC42B296D4 Created with sketchtool. D94689D8-7CBB-41C8-AC06-F79D81FF82D5 Created with sketchtool. DA4C7ED9-2512-4D52-94F0-92800F2A6E04 Created with sketchtool. 42E133FD-828F-4CF4-A0BF-560014487A57 Created with sketchtool. F52D9745-4BFD-4506-BEEF-630FD09EF2D9 Created with sketchtool.
Språk: Dansk
Fjernlager
Varen er på fjernlager, leveringstiden er 4-6 hverdager. Mere info

Frakt 75,00 - Bring - Hentes på Posten.

Se alle alternativer
Bring - Hentes på Posten75,00
Bring - Fleksibel hjemlevering - Levering til døren (om kvelden i større byer)199,00
NOK 319,00
eksklusiv MVA 255,20
Totalt inkl. frakt 394,00
Daltonbrødrene flygter på dramatisk vis fra fængslet efter at have hørt fra deres mor, at hun har lært Lucky Luke at kende. Joe øjner en enestående mulighed for endelig at kunne pløkke den retskafne ordenshåndhæver!
Familiens genforening forløber dog ikke helt som forventet. Selv om Ma Dalton er glad for at se sin yndlingsøn, Averell, taler hun dunder til de tre andre – ikke mindst Joe, som er lænket til Ratata. Og det hjælper ikke, at Ratata muntrer sig med at jagte Ma’s elskede kat. Men så kommer Joe på den idé at klæde sig ud som sin mor og begå en stribe bankrøverier …
MA DALTON er et ægte Lucky Luke-pletskud – skabt i 1971 af Morris og Goscinny og udgivet på dansk første gang i 1973. Nu i ny og flot indbundet udgave.
Om Lucky Luke-serien
I begyndelsen af 1970’erne fik Lucky Luke dansk premiere på to måder næsten samtidigt: Både som føljeton i tegneserieugebladet Fart og tempo fra 12. november 1971, hvor Grønskollingen blev bragt som den første historie – og allerede måneden efter i albumform med udgivelsen af Diligencen og Dalton City.
I løbet af årtiet blev Lucky Luke Danmarks største albumtegne-
serie – i en vis konkurrence med Tintin og Asterix, men fordi der var et stort antal Lucky Luke-album »på lager«, kunne de oversættes og udgives i en lind strøm. Visse år udkom der seks album i førsteoplag på 75.000 eksemplarer, og det samlede salg i løbet af et år oversteg ofte en halv million eksemplarer.
Den tilbagelænede cowboy, hurtigere end sin egen skygge, forbrydernes skræk, de fattiges, enkernes og de forældreløse børns forsvarer tog danskernes hjerter med storm, og i mere end et halvt århundrede er der siden udgivet nye album med Lucky Luke og hans trofaste ganger, Jolly Jumper.
Serien blev skabt af den belgiske tegneserieskaber Morris i 1946, 
der indtil midten af 1950’erne både skrev og tegnede historierne. 
I godt tyve år derefter var franskmanden René Goscinny forfatter på serien indtil sin død i 1977. Herefter fortsatte Morris som tegner med vekslende manuskriptforfattere, indtil også han døde i 2001, og lige siden har andre forfattere og tegnere fortsat Lucky Luke.
Der findes i dag i omegnen af hundrede Lucky Luke-album, inklusive diverse aflæggere og »ekstraordinære eventyr«. De klassiske har ikke kunnet fås i mange år på dansk, men fra 2024 genudgiver Cobolt en række af de allerbedste – dem der blev skabt af Morris og Goscinny i fællesskab, og som står for eftertiden som nogle af verdens bedste tegneseriealbum nogen sinde. Ægte Lucky Luke-pletskud.