Liliput L133169 H0 Piko tog

H0 3 dele Dieselmotorvogn BR 614/914 fra DB
1971 lod DB udvikle to prototyper i serie 614. Disse dieseltog, der er specielt udviklet til regional- og bytrafik - en videreudvikling af 624/634-serien - fik en lidt yngre vognkasse i opadgående retning, fordi der skulle installeres en såkaldt sporbueafhængig styring af vognkassen (GST). Dette gav trækkraftenet sin typiske form. Men da GST i sidste ende ikke førte til noget, blev der givet afkald på det i forbindelse med de 40 seriekøretøjer, der blev leveret mellem 1973 og 1977, men kabinetformen forblev uændret.

For 25 enheder BLEV DER fremstillet middelvogne, mens Wagonfabrikken Uerdingen fremstillede motorvogne med hver en 330 kW- eller senere 367 kW-motor. De sidste 15 garniturer (fra 1975) blev derefter fremstillet komplet ved MAN. Selv om togsæt var udformet som 3-delte enheder (204 pladser i anden og 2 x 12 pladser i første klasse), blev de udført som flerfaglige enheder og – netop i begyndelsen – lejlighedsvis også 4 dele med en ekstra midtervogn. En flerdocering var derimod temmelig sjælden, og i de senere år var der næsten ingen.

De første 25 enheder blev tildelt BW Nürnberg, hvorfra trækkraftrækkene blev anvendt på alle ikke-elektrificerede ruter Frankens og overpfalz. Typiske farver var dengang pop-lakeringen Blodorange/kiselgrå. De sidste 15 tog - men nu i farven Oceanblå / elfenben - blev stationeret i BW Braunschweig, hvorfra de blev indsat på ruterne til f.eks. Paderborn, Göttingen, Münster eller Bieleweld. Også på Heidebuhn fra Buchholz via Soltau til Hannover kunne man observere dem ved slutningen af din indsatstid.

De fleste køretøjer blev senere lakeret i mintturkis/lysegrå og i sidste ende næsten udelukkende i Trafikrød. En delvis modernisering har givet en række enheder en stærkere (448 kW) motor. Næsten alle de køretøjer, som Deutsche Bahn AG senest har stationeret i Nürnberg og Braunschweig, er i sidste ende blevet moderniseret endnu en gang, f.eks. fi el, der er væk fra bagageafsnittet, vinduet er blevet erstattet med andre, og der er kommet et vindue til. Naturligvis er disse kabinetspecifikke ændringer også taget i betragtning ved LILIPUTATmodellerne!

Den 15. Februar 2011 – efter en anvendelsestid for serien på præcis 40 år – blev den sidste driftskompatible enhed, der var stationeret i Nürnberg i 1973, og som endda havde pop-lakering (614 005 / 006 og 914 003), overført til DB-museet i Nürnberg. Den står nu til rådighed for særture.

Vores forbillede i Nürnberg med togdestinationsvisningen bad Kissingen blev udleveret i oktober 1973. Den giver tilladelse til mange skranske og overpale strækninger, bl.a. som RB på den 47 km lange, ensporede og ikke-elektrificerede bibane (tidligere hovedbane) fra Gemünder til Bad Kissingen (DB-kursstrækning 803), også kaldet »Fränkisische Saaletalbahn«. Ruten følger i det store og hele Saale. Toget blev omlakeret i rød trafik i 1999 og skrottet i november 2010 (mellemvognen i 914 012-0 allerede i januar 2007).

OBS! Denne produktbeskrivelse er endnu ikke blevet oversat til dansk af vores oversættere. Derfor er teksten maskineoversat fra den tyske originaltekst.
Driftstilstand 1986
Togdestinationsvisning bad kissinge
Oprindelsesudførelse med udstillervinduer og bagagekupé
Begge endbogier drevet (2 motorer)