Splint af Émile Bravo: Håbets tid, anden del | Émile Bravo | Språk: Dansk

Bruxelles, efteråret 1940 Tiderne er hårde, og den præst, Splint har lejet et værelse af, truer med at smide ham ud, hvis han ikke betaler huslejen. Som ved et mirakel kommer Splint imidlertid på en strålende idé: Sammen med Kvik vil han etablere et dukketeater for at sprede en smule glæde blandt Belgiens børn, der ellers ikke har meget andet at gå op i end krigens udfordringer og rædsler.    Det tysk-jødiske kunstnerpar Felix og Felka, som er emigreret til Bruxelles, hjælper dem med at skabe kulisser og dukker, og den kreative Kvik skriver teaterstykker fulde af ramasjang og spektakel. Forestillingerne tiltaler en mæcen, og snart er Splint og Kvik på farten overalt i Belgien med deres omrejsende dukketeater.     Men midt i det hele forelsker Kvik sig, og hans adfærdsmønster og hemmeligheder skaber alvorlige problemer for Splint – hvis egen forsvundne kæreste, Kassandra, muligvis befinder sig i Tyskland eller Polen …   
HÅBETS TID bliver i alt på omkring 330 sider fordelt på fire bind, der udgives 2018-2020, og er dybest set en roman, der blander action, humor, følelser, historiske sandheder og filosofiske refleksioner.   
Albummet Portræt af helten som troskyldig ung mand kan læses som en ouverture til HÅBETS TID, der kommer til at omfatte følgende fire bind :  Første del: En dårlig begyndelse (2018)  Anden del: Rædslerne tager til (2019)  Tredje del: Ouverture til finalen (under forberedelse)  Fjerde del: En afslutning og en ny begyndelse (under forberedelse)   
PRESSEN SKREV OM FØRSTE BIND AF HÅBETS TID :    “Imponerende.” ****** – Nordjyske   
”Velfortalt, meget interessant og ikke mindst ustyrlig flot udgivelse.” –        Kulturkapellet   
 ”En genistreg.” ***** –        Serieland   
”Mødet med en flygtet tysk jøde, der maler ’entartet’ kunst, fatter ethvert større dansk barn, der husker flygtningen Herbert fra ’Matador’ ... Émile Bravo holder sin sobre streg og sideopbygning i dæmpede ’krigs’-farvetoner.” **** –        Politiken
    ”Émile Bravos projekt er imponerende.” **** – Nummer9